Nuancer i forhold til Srebrenica - Tak!

Nuancer i debatten om balkankrigene – tak!!

Af

Professor (em)

Gorm Winther

Som mangeårig forfatter vedrørende det tidligere Jugoslavien, syntes jeg det var på tide, vi fik et synspunkt, der ikke alene handler om de krigsforbrydelser, der blev begået af serbere. Et par politiske duksedrenge er rasende over min artikel. De har imidlertid ikke kunne argumentere mod mine pointer, og de synes ikke at have læst og forstået, hvad jeg skrev. De forudindtagede, fordrejede og hadprægede indlæg begået af disse dydsmønstre repræsenterer det sædvanlige indskrænkede snæversyn.      

Hr. Nielsen – nu da vi har lagt titlerne bort - er stolt over at have tilhørt anklagemyndigheden i forbindelse med sager ved et internationalt tribunal. Storskrydende proklamerer denne opinionssjakal, at jeg ikke som han har arbejdet for en international ”domstol” vedrørende det tidligere Jugoslavien. Nielsen er glad for at være en del af dette prægtige hof af socialliberale teknokrater, -opinionsdannere og -medlemmer af den juridiske elite. Nej tak Hr. Nielsen - det er jeg ualmindelig glad for, at jeg ikke har! Internationale tribunalers ensrettede aktiviteter er ikke noget, du skal være stolt af.  Når USA, Rusland, Kina, Indien og Israel ikke anerkender internationale tribunaler, skyldes det at vi har med en instans at gøre, der er maskeret som en ”domstol”. Omkring 70 lande har afvist medlemskab, og det internationale tribunal (ICC) repræsenterer kun 2/3 af verdens befolkning. Det er absurd at sidestille denne med en national domstol. Politik og internationale tribunaler, vil altid være flettet sammen. Når Hr. Nielsen farer i blækhuset, er det fordi, han skal forsvare sin deltagelse i dette politiserende sammenrend! Tribunalet var fra starten fyldt med vage anklager og manglende behørige processer, ligesom det ikke havde en egentlig jurisdiktion.  Nielsen kan under ingen omstændigheder påkalde sig en status som uafhængig. Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien er før blevet kritiseret for ensidigt at anklage Serbere. En række retsafgørelser i kontroversielle appeldomme understreger, at ikke alle var ”lige for loven” – hvilken lov i øvrigt. Der findes ingen international lov?  

Den Bosniske krigsherre Naser Oric er i dag ikke dømt lige så strengt for krigsforbrydelser som Serbiske Mladic og Karadzic. Serbiske kvinder, børn, ældre og krigsfanger blev på Orics initiativ dræbt i landsbyer omkring Srebrenica i 1992-95. Srebrenicas borgmester talte i 2018 til ofrenes familier i Bratunac og gentog, at det der skete omkring Srebrenica og Bratunac var "folkedrab, som ingen taler om." 2.682 serbere blev dræbt i landsbyen Podrinje. Skal der så ikke rejses en statue over de serbiske ofre i Kildeparken, nu vi strør om os med statueplads.

På trods af, at jeg gentagne gange påpeger, at alle parter i krigen begik forbrydelser, portrætterer brøleabernes kor mig som ”islamofob”. Disse spild af luftrum antyder injurierende, at jeg er ”Holocaustbenægter” og nazist. Dette har jeg overladt til min advokat; den slags er ærekrænkende! Nielsen skal forestille at være en ”intellektuel kapacitet”, omend han ligner en dårlig Århushistorie. Er han end ikke i stand til at læse? Jeg skrev, at muslimer blev dræbt i Srebrenica. Og jeg skrev, at det ikke var muligt at se, hvilke bosniere der døde i kamp, og hvilke der blev likvideret? Endvidere med den franske Kommanderende officer Phillipe Morillon, canadiske general Mackenzie og fredsmægleren Lord Owen som kilder talte jeg om den bosniske krigsherre Naser Oric’s terrorisme. Vil man påstå at disse uafhængige og respekterede kilder er løgnagtige? Orics massakrer skete på kristne helligdage, hvor muslimske horder nedbrændte landsbyer og myrdede serbiske civile og krigsfanger. Jeg skrev, at dette skabte et had blandt serbere, der ikke kan retfærdiggøres. Jeg skrev at det er rigtigt, at der var 2 Serbiske fangelejre, men glem ikke 6 kroatiske og 1 bosnisk!

Det er vel ikke sådan, at der findes gode folkemord, vi forbigår i tavshed, mens andre skal fremstilles som onde folkemord, der skal have vores fulde opmærksomhed? Er det sådan, at civile irakiske, venezuelanske eller russiske ”undermenneskers” død kan retfærdiggøres? Fortjener disse ”undermennesker” ikke en beskyttelse? Hvis civile bosniere derimod er udsat for en massakre, fortjener det både internationale tribunaler og massiv dæmonisering af onde serbere i medierne! Hvorfor hører vi f.eks. sjældent om Trump-administrationens folkemord i Venezuela, hvor 40.000 døde på grund USA's sanktioner?  Hvorfor hører vi stort set aldrig om det fascistoide Ukraines folkedrab på russere? Hvorfor hører vi aldrig om krigene i Irak, der kostede 1.8 millioner døde som følge af USA’s sanktioner og krigsførelse. Hvor er alle de brægende politisk korrekte får, når det kommer til disse folkemord? Det symptomatiske i vestlige mediers dækning af krigen i Bosnien-Herzegovina (BiH) er den relativt meget større pressedækning af Srebrenica. Den slags er en grov proportionsforvrængning, der dækker over, at USA og BiH deler fælles allierede i den arabiske verden. FNs definition af folkemord er uvæsentligt i forhold til dette!

De mere eller mindre hadske udfald offentligt og privat mod min person er karakteristisk for opførslen hos disse velmenende nyttige idioter for religiøse zeloter. Det farlige er, at man vil knægte ytringsfriheden. Indskrænkede politiske dydsmønstre går ikke af vejen for at lyve. De chikanerer og krænker de, der har en anden mening. Jeg mødte hjemvendte Bosniakker i Sarajevo i 1995, der som jeg ville hjælpe med genopbygningen af BiH. De emigranter, der ikke vendte hjem – hvorfor mon – har en intolerant lobby af politisk korrekte venner i Danmark. Dumhed er naturligvis undskyldeligt; alligevel er det kvalmende, når disse socialliberale dydsdragoner naivt afslører, at de tror, at krig er en dårlig western med ”good guys” og ”bad guys”.

 Billedet: Muslimske hellige krigere i Bosnien.