Heidi Holmetoft Hansen

(Kilde: Anmelderteamet, "Din Boganmelder:
https://dinboganmelder.dk/anmelder-teamet/ )

Det er en gave til enhver forfatter, når han støder ind i en professionel anmelder, der demonstrerer stor indsigt og evne til at inspirere, så selv forfatteren kan se nye vinklinger og potentialer på den historie vedkommende har affattet. Dette er den positive side af medaljen, for hvis jeg må have lov til at være lidt ”personlig”, er der desværre også vildskud fra selvbestaltede smagsdommere som Heidi Holmetoft Hansen. Hun begår anmeldelser på en amatøristisk internetportal ”Din Boganmelder”. Bagsiden af medaljen er repræsenteret ved litterære mundskænke som Heidi Holmetoft Hansen. Hun har ikke forstået særligt meget af min bog ”Dansker luk døren forsigtigt efter dig” - måske har hun slet ikke læst det, hun prætenderer at have så meget indsigt i. Jeg ved det ikke, men hun mener sig i alt fald berettiget til at anmelde noget, hun ikke har merit til at anmelde. Måske har hun kun lige skimmet det, jeg har spenderet i timevis på at skrive. Lige meget, det værste der kan ske, er naturligvis det, at smagsdommere som Heidi Holmetoft Hansen i virkeligheden er så smagløse og inhabile, at de ender som ”lægdommere” der forfalder til sypigetips, lommefilosofiske betragtninger og pseudointellektualisme mht., hvad man bør læse.

"Anmeldelsen" findes her: Gorm Winther - Dansker – luk døren forsigtigt efter dig » Din Boganmelder

Normalt ville jeg nok afstå fra at kommentere anmeldelser også de negativt ladede og useriøse. Den positive og professionelle anmeldelse kan naturligvis stå alene; selvom den kan være lige så forkert som den fordrejede og forkerte anmeldelse; der er næppe mange der vil tage den slags alvorligt. Smag og behag er forskellige størrelser, og den trænede læser vil naturligvis selv ønske at danne sig et billede af det læste. At Heidi Holmetoft Hansen mener, at hendes ”skuffelse” er et relevant kriterium i en boganmeldelse er latterligt. Det er for andre revnende ligegyldigt, hvilken sindsstemning et værk frembringer hos hende. Det er ikke et relevant objektivt kriterium for noget som helst! Hvis ikke hun hensmægter i en åndelig orgastisk katharsis over det læste, kan hun jo blot lade være med at læse eller anmelde bøger, hun instinktivt godt ved, hun ikke vil bryde sig om. Hvad er det, der får hende og andre selvbestaltede anmeldere til at føre sig frem som noget, man ikke er? Misundelsens brød er altid svært at tygge. Skyldes det virkeligt personlige frustrationer over, at man ikke selv har talentet, viljen eller den stædighed, der kræves, for at skrive en bog. Eller endnu værre, er det jantelov, perfidi, manglende alsidighed, fordomme, politisk modvilje eller en fattig evne til at tolerere andre synspunkter end ens egne, der dominerer ens hverdagsbevidsthed?  

Heidi Holmetoft Hansen er lægesekretær og al ære være med det. Vi lever imidlertid fortsat med en samfundsmæssig arbejdsdeling, hvor det gamle ordsprog ”Skomager bliv ved din læst”, tyranniserer os. Heidi Holmetoft Hansen er ikke professionel anmelder, hun har ingen samfundsvidenskabelig uddannelse og hun har ingen ekspertise i indenfor økonomi, politik og erhvervsforhold i Grønland. Hun er en frivillig anmelder der hidtil på websiden ”Din bog” har anmeldt børnebøger, kogebøger, broderibøger, bøger om julehygge alt sammen garneret med anmeldelser af skønlitterære trivialiteter. 

Jeg synes godt, jeg min omfangsrige erfaring indenfor dette felt kan forlange, en seriøs anmeldelse af min forskning og formidling af samme til offentligheden - Heidi Holmetoft Hansen er ikke så lidt kæk for ikke at sige fræk - det grænser nærmest til storhedsvanvid - når hun sætter sig selv op på en piedestal, der ligestiller hende med en professor i arktisk forskning med 37 års erfaring i Grønlandsforskning og med international anerkendelse bl.a. som projektleder for 26 internationale arktiske forskere under det internationale polarår.

En betragtelig del af Holmetoft Hansens anmeldelse er ikke hendes arbejde. Beskrivelsen af min bogs indhold er et referat af en tekst på bogens omslag og en pressemeddelelse jeg selv skrev. Det viderebringer hun som sit eget uden kildeangivelse. Den slags kalder vi indenfor samfundsvidenskaberne for plagiat, og det betragtes normalt som uredeligt. Hertil kommer naturligvis, at det er en krænkelse af min ophavsret og hermed efter min mening en overtrædelse af lov om ophavsret.

Holmetoft Hansen Ignorerer, at jeg allerede tidligt i bogens forord stiller mig kritisk overfor den positive psykologi med den megen idyllisering og dens illusion om konsensus. Holmetoft Hansen mener ikke, at jeg skal fremkomme med polemik og kritik af personer. Dette på trods af, at jeg klart allerede i indledningen siger, at min metode hviler på dialektik og en konfliktopfattelse. Når det er sagt er det også klokkeklart, at dette leder til kritik af og polemik med personer. Skal det nu til at være forbudt at polemisere i den politiske debat. Er journalistisk satire pludselig forbrudt, fordi vi alle skal gå rundt i en falsk ”åh så positiv gensidig kløen af hinandens rygge”. Hvad er det her for noget?? Hvis ikke det er et forsøg på at indskrænke medborgeres demokratiske rettigheder, herunder ytringsfriheden ved jeg ikke, hvad det er. Men det er det internettet disse år bruges til, når anderledes tænkende skal kagstryges og spændes fast i den offentlige gabestok af alle de falske positive profeter, der vil forbyde os at være kritiske ovenfor personer, der gør sig skyldig i forsøg på karaktermord, magtmisbrug, grådighed. Endnu værre er det hvis det er personer der har gjort sig skyldig i undertrykkelse af en oprindelig befolkning som f.eks. inuit i Arktis. Heidi Holmetoft Hansen foretrækker åbenbart, at jeg efter 7 år i Grønland skal fortælle offentligheden, at alt er i den skønneste orden; der er total harmoni når det søde lille grønlandske barn hengivent sidder på den alfaderlige Thorvald Staunings skød. Der er slet ingen problemer efter flere hundrede år med etnocentrerede danske undertrykkere, der begik det ene overgreb efter det andet på den oprindelige befolkning. Har Holmetoft Hansen aldrig grublet over, hvordan det mon kan være så vigtigt for den grønlandske befolkning i det mindste at få en undskyldning for f.eks. tvangsflytningen af bygdebeboere i Dundas og senere Qullissat? Hvad med de grønlandske børn der blev revet væk fra deres familier, og hvad med G50 og G60’s fremmedgørelse og umyndiggørelse - listen kan gøres uendelig?

Jeg kan ikke understrege det kraftigt nok. Konflikter, kritik og problemorientering er det, der driver at samfund fremad! Rygklapper- og konsensus-samfundet, som socialliberale, nyliberale og konservative elsker så højt, får alt til at stivne i en status quo, ingen kan være tjent med. Samfundsvidenskab, forskningsformidling, samfundsdebat og journalistik skal være kritisk og problemorienteret. Hvad ligner det, at Holmetoft Hansen påstår, at dette ikke er konstruktivt, og at min bog ikke indeholder noget konstruktivt. Hvis man vil være konstruktiv, skal man først kritisk se på hvor problemerne er, og hvad de består i. Her kan personlige konflikter og personkritik nemt komme ind i billedet. Uden dette kan man imidlertid ikke løse problemerne, så kritik og problemorientering er selvfølgeligt i sig selv konstruktivt! Hvem, der skal være konstruktive og problemløsende, er der delte meninger om. Skal forskere fremkomme med forslag, nogle vil sikkert beskylde dem for at politisere, hvis de gør det - eller er det problemløsende politikeres og andre beslutningstageres opgave at være ”konstruktive”?

Det er forunderligt, at hun først præsenterer sin læser for det faktum, at bogen er en debatbog præget af personlige holdninger og derfor  i højere grad er forskningsformidling end en videnskabelig analyse. Senere begynder hun så alligevel at kritisere mig for at være "for personlig" og for lidt faktuel. Hvis det er min forskning, hun vil læse om, kunne hun jo blot dykke ned i min publikationsliste på over 100 værker. Den her bog er debat, som naturligvis er præget af mine personlige holdninger med baggrund i mange års forskning og erfaringer.

Holmetoft Hansen mener ikke, man kan klandre danskere for at tage job i Grønland. Det er hjemmestyret selv der ønsker danskerne siger hun? Hun glemmer vidst at hjemmestyret i dag er blevet til selvstyre? Har hun glemt debatten om grønlandisering og det omsiggribende ønske om at opnå selvstændighed fremfor delvise successioner som hjemmestyret og senere selvstyret. At ansætte dansk arbejdskraft i Grønland er en nødløsning, som man i Grønland gør alt hvad man kan for at rette op på. Derfor uddannede vi grønlandske studerende til en fremtid i ansvarsfulde stillinger, og det vil vi blive ved med, for det er det, man ønsker i Grønland. Det er derfor ”sidste mand skal lukke døren forsigtigt efter sig”, når opgaven er fuldført! 

Og m.h.t. at nogle skulle tage af kassen har hun ikke helt forstået begrebet rentesøgning i den økonomiske teori. Hun påstår at jeg har skrevet at  funktionærer og embedsmænd tager af kassen, og at denne kritik er meget hård og fejlbehæftet. Ja selvfølgeligt er den det, men det skrev jeg heller ikke. Det er ikke embedsmænd i offentlige stillinger der rager til sig - rentesøgning finder man i erhvervskredse hos virksomhedsledere og -ejere og hos danske og multinationale imperialistiske selskaber. 

Manglerne ved Holmetoft Hansens karikatur af en anmeldelse er mange. Her skal blot nævnes nogle:

-          Hun påstår, at jeg ikke kommer med konstruktive forslag eller skriver positivt, hvilket er lodret forkert. Hvorfor anmeldte hun ikke mine artikler om Alaskas permanente fond og en lignende grønlandsk fond, der vil kunne medvirke til at fjerne bloktilskuddet?

-          Hvorfor ser hun bort fra mit fokus på andelsselskaber i Arktis som mere er i overensstemmelse med oprindelige folks traditioner og den traditionelle økonomi?

-          Hvorfor anmeldte hun ikke problemerne forbundet med Grønlands økonomiske og organisatoriske afhængighed af Danmark?

-          Hvorfor er danske og udenlandske kapitalinteressers grådighed og udbytning af det grønlandske samfund noget, vi ikke skal nævne?

-          Hvorfor siger hun ikke noget om min kritik af danske nyliberale økonomers korstog mod det offentlige engagement i den grønlandske økonomi. Hvorfor siger hun ikke noget om min kritik af privatiseringer og liberaliseringer?

-          Hvorfor siger hun ikke noget om min positive artikel om New Foundlands erfaringer med olie og gasproduktion?

 -          Hvorfor vil hun ikke kalde artikler om klimaændringernes negative effekter konstruktive

Osv., osv, osv ……………………….Det ene eksempel efter næste tårner sig op.

Heidi Holmetoft Hansens anmeldelse er en fornærmelse. Hun burde holde sig til børn, madlavning, julehygge og broderi, som dominerer hendes virksomhed som frivillig anmelder.