Stop angrebene på civile i det østlige Ukraine

Amnesty International er ikke troværdig

Amnesty International, Danmark har startet en underskriftindsamling med appellen: Angreb på civile i Ukraine skal stoppe nu!

 Det kan ved et første øjekast tage sig uskyldigt ud. For hvem kan have noget imod at bakke op om appellen, hvis den gælder alle civile i Ukraine. Problemet er imidlertid, at det kun er ofrene for den russiske krigsførelse, man taler om. Man glemmer civilbefolkningen i Donbass, der siden 2014 har været udsat for en terror og et folkemord, som især nazistiske og højreekstremistiske grupper har ansvaret for. Regeringen i Kiev har stiltiende accepteret dette. Ingen har været indbragt for den internationale domstol i Haag, for Ukraine godkender ikke domstolen.

 Når Amnesty Danmark ensidigt rider med på den massepsykotiske bølge der plager os for tiden med daglige historier, der kun kan så tvivl om, hvad der virkeligt sker, kan de ikke forvente, at vi vil skrive under på deres appel. Jeg personligt vil i alt fald ikke skrive under før appellen omfatter begge sider i krigen!

CIA’s og Big Techs propaganda fordrejer igen  beskrivelser af den ukrainske virkelighed. Det beklagelige er, at propagandaen står alene og slår igennem på stort set alle tv-kanaler og aviser i Vesten. Man forøger at fortie højreekstremismen og fascismen, der siden 2014 har redet det ukrainske samfund som en mare. De, der sandfærdigt kan berette om nazistiske overgreb på minoriteter og den russiske befolkning, beskyldes for løgne og konspirationsteori. Propagandaen stiller spørgsmålstegn ved den ukrainske nazisme med de værst tænkelige og primitive argumenter. Seneste herhjemme - og det er det sidste man skulle tro om en SF’er Peter Westermann - siger man, at når Præsident Zelenskij er jøde, kan der ikke være nogen nazisme i Ukraine (!). Og på trods af krænkelser af menneskerettighederne, diskrimination og forbud mod oppositionelle partier siger man, at den ukrainske stat er en demokratisk og fri stat. Denne kvalmende, løgnagtige form for overfladisk tænkning forhindrer en detaljeret og nuanceret uafhængig analyse af den katastrofale situation i Kiev siden Maidan massakren iværksæt af nazistiske og højreekstremistiske kræfter. På trods af der var tale om et statskup, hvor en anti-russisk junta støttet og finansieret af USA og NATO tog magten og institutionaliserede en racistisk og anti-russisk ideologi bliver man ved med dette utidige skønmaleri af den ukrainske ekstremisme. At den højreekstreme fascistoide og nazistiske reaktion manifesteret ved forskellige grupperinger i Ukraine ikke bare er noget de dæmoniserede russere kan finde på at tale om fremgår af vidt forskellige vestlige kilder. Ifølge det amerikanske tidsskrift ”The Nation” er Ukraine den eneste nation, der tillader en nazistiske styrker i sin regulære hær. Vestlige medier, herunder det af USA finansierede Radio Free Europe (RFE); jødiske organisationer som Den Jødiske Verdenskongres og Simon Wiesenthal Center samt Amnesty International, Human Rights Watch og Freedom House udsendte en fælles rapport og har gentagne gange advaret mod, at Kiev har mistet magten til højreekstremistiske bander der arbejder ustraffet.

Formålet med Maidan kuppet var at gøre Ukraine til en marionetstat for USA og NATO, så man kunne hindre enhver forbindelse med Rusland. Der var ikke kun målet at udslette politiske, økonomiske og diplomatiske forbindelser mellem Kiev og Moskva. Den ukrainsk højreekstremisme søgte også at fjerne kulturelle, etniske, religiøse og sproglige bånd mellem begge nationer. Siden da er antirussiske planer blevet gennemført. Etniske russere er blevet forfulgt i de sidste otte år – endda gennem folkemord i Donbass, hvor beretningerne om civile døde ligger omkring 3000 ofre, nogle taler endda om endnu flere. Det russiske sprog er blevet kriminaliseret i hele byer, hvor befolkningen ikke taler ukrainsk. De ukrainske myndigheder har undladt at forhindre eller efterforske talrige menneskerettighedskrænkelser begået af voldelige grupper i 2018, hvilket fastholder en følelse af straffrihed blandt de lumpenproletariske elementer. At man kan begå krigsforbrydelser og krænke menneskerettighederne ustraffet skaber en risiko for, at man opmuntret til yderligere angreb mod menneskerettighedsaktivister, politiske modstandere og etniske minoriteter. Uafhængige journalister og medievirksomheder, især dem, der beskyldes for at udbrede "pro-russiske" synspunkter, er i stigende grad kommet under pres fra både myndighederne og medlemmer af voldelige grupper.

Ifølge the Soufan Center, dukker Ukraine op som et knudepunkt i det bredere internationalt netværk af højreekstremisme, vi ser internationalt. Det internationale sorte orkester spiller op til dans igen -  de mange såkaldte flygtninge, der vil dukke op ved de danske grænser, når den russiske invasionsstyrke har fået afnazificeret Ukraine kan på lang sigt nemt gå hen og blive et politisk problem for det danske samfund. Det sorte orkester spiller op til dans med herrefolks-ekstreme strofer. Ukraine, i særdeleshed hovedstaden Kiev er blevet skueplads for nynazistiske rockkoncerter.

Når Reuter kan fortælle os om en nydannet ultranationalistisk gruppe "den nationale milits", der vil bruge fysiske magtmidler for ”at etablere orden”, har vi endnu engang at gøre med nazisme og højreekstremisme. Mens gruppens lancering i Kiev foregik fredeligt, stormede medlemmer af den nationale milits et byrådsmøde i den centrale ukrainske by Cherkasy den følgende dag. Mange af den nationale milits medlemmer kommer fra den nazistiske Azov-bevægelse, der er en af ​​de 30 privatfinansierede "frivillige bataljoner", der i krigens tidlige dage var indrulleret i den regulære hær. Azov bataljonen der systematiske siden 2014 har gennemført folkemord i Donbass med den russiske befolkning som ofre bruger nazi-æraens symbolik og rekrutterer nynazister  i  sine rækker.

Det er fortjenstfuldt at internationale kræfter i Amnesty International påpeger, at den ukrainske højreekstremisme krænker menneskerettigheder og overgreb vendt mod minoriteter og civile. Amnesty International har tidligere udtrykt en bekymring over adfærden hos ukrainske frivillige bataljoner, der er involveret i tortur, bortførelser og summariske henrettelser. I 2015 påpegede Amnesty, at  på trods af Minsk aftalen, var folk i Donbass udsat for en konflikt kendetegnet ved tilfældige angreb, bortførelse, tortur og summariske drab. Man krævede den gang, at Ukraine skulle acceptere Den Internationale Straffedomstol i Haags med tilbagevirkende jurisdiktion, så man kunne dække de krigsforbrydelser under international lov, som især højreekstremistiske organisationer som Azov-bataljonen havde begået under konflikten. Ukraine har ikke ratificeret Rom-statutten, og derfor kan overgrebene mod civilbefolkningen fortsat finde sted. Alle krigsforbrydelser begået i Donbass er aldrig blevet efterforsket, og de ansvarlige er ikke blevet stillet for retten. Grupper af højreorienterede ukrainske nationalister begår krigsforbrydelser i de oprørskontrollerede områder i det østlige Ukraine, ifølge en rapport fra Amnesty International, er der i lokale medier dukket beviser op på, at de frivillige militser halshugger deres ofre. Ifølge Newsweek, der citerer Amnesty, har bevæbnede frivillige, der omtaler sig selv som Aidar-bataljonen "været involveret i udbredte overgreb, herunder bortførelser, ulovlig tilbageholdelse, mishandling, tyveri, afpresning og mulige henrettelser". Begge sider begår krigsforbrydelser. FN har offentliggjort en rapport, der beskriver lignende påståede grusomheder begået af pro-russiske militante, der fremhæver brutaliteten i konflikten, som har kostet over 3.000 mennesker livet. Mens Serbere i hobetal blev indbragt i hobetal for krigsforbryderdomstolen i 90’erne lukker det internationale samfund i dag øjnene for de forbrydelser styret i Kiev og i Donbass må stilles til ansvar for. Det er ikke kun Moska der skal sættes på anklagebænken her, det er lige så vel Bidenadministrationen og ikke mindst Victoria Nuland, der bør straffes. Men hverken USA eller Ukraine anerkender den internationale domstol.

Når man læser Amnesty Danmarks appel under overskriften ”Stop angreben på civile i Ukraine” kunne man forledes til at tro, at man taler om både Ukraines overgreb på den russiske civilbefolkning, der har stået på siden 2014, og de russiske overgreb, der måtte have fundet sted. Når der begås overgreb fra begge sider, kunne man med andre ord forvente, at Amnesty International Danmark følger den samme upartiske linje, som de internationale afdelinger gør. Kritikken må rettes mod både de russiske tropper i Donbass, såvel som paramilitære højreekstremistiske og fascistiske grupper der tæppebomber landsbyer i Donbass med missiler. Sådan er det imidlertid ikke, og derfor mister Amnesty Danmark sin troværdighed. Man skriver med henvisning til et eneste vidne i det vestlige Ukraine, at  ”russiske angreb på en børnehave og skoler og brug af ulovlige våben som klyngebomber har dræbt og såret mange mennesker, herunder børn”. Og man opfordrer til at være med til at vise Putin - ikke Zelenskij eller lederne af de højreekstreme forbrydergrupper - at verden står sammen mod angrebene! Med megen drama i ordvalget skriver man videre: ”Klokken fem om morgenen den 24. februar vågnede ukrainerne op til nyheden om, at Rusland havde invaderet deres land. Få timer senere kunne Amnestys ansatte rapportere om vilkårlige angreb på civile over hele landet. Siden da har den russiske regering kun optrappet sine angreb i hjertet af Ukraine. At dette langtfra holder vand videnskabeligt set, skyldes at man referer til et eneste vidne Dzvenyslava Shcherba, aktivismekoordinator i Amnesty Ukraine. Hun befandt sig i den vestlige ukrainske by Lviv, hvor hun angiveligt er flygtet til sammen med sin familie.

Billeddokumentation har klart vist, at Azov-krigerne bruger civilbefolkningen som skjold. Man optræder med militært materiel i beboelseskvarterer. Og den vestlige propaganda har nu udmærket sig ved at vise en sønderbombet boligblok, der angiveligt skulle befinde sig i Ukraine - problemet var imidlertid bare det, at boligblokken befinder sig i Libanon. Dette kan ikke komme som en overraskelse, når man husker Colin Powells løgne i FN om Irakiske masseødelæggelsesvåben, selvom han godt vidste, at der ikke var dokumentation for denne påstand. Irak besad ingen masseødelæggelsesvåben. Man kan ganske enkelt ikke stole på ”nyheder”, der kommer fra USA, og sådan er det med sikkerhed også i mange tilfælde, når det kommer til ”nyhedsdækningen” omkring Ukraine.

Når Amnesty Danmark ensidigt rider med på den massepsykotiske bølge der plager os for tiden med daglige historier, der kun kan så tvivl om, hvad der virkeligt sker, kan de ikke forvente, at vi vil skrive under på deres appel. Jeg personligt vil i alt fald ikke skrive under før appellen omfatter begge sider i krigen!