Ja det ville have været et ganske interessant møde. Det er ikke så lang tid siden, at medarbejderne hos ’Unimerco’ i Sunds ved Herning solgte sine aktier til den japanske koncern ’Kyocera’, hvilket gjorde at flere hundrede ansatte blev millionærer. En særlig medarbejderkultur skabt af direktør Kenneth Iversen og konceptet om medarbejderaktier medvirkede til denne virksomheds succes, som sikkert vil gå over i dansk erhvervshistorie. Forrige år holdt ’Eksskolens trykkeri’ på Nørrebro i København 40 års jubilæum. Fra at være et ideologisk projekt har Eks-Skolens i dag udviklet sig til en professionel grafisk eksportvirksomhed. Tæt kundekontakt, høj kvalitet og fleksibilitet har været nøglen til fremgang for Nørrebro-virksomheden.

Historierne er positive og negative. Men hvad er det lige, der sker her? Har hr. Marx infiltreret tankegangene i direktionslokalerne, det var trods alt ham, der mente at virksomhederne skulle være arbejdernes fælleseje. Eller er det hr. Smith, der så privat ejendomsret, egennytte og markedspladsen som igangsætter af samfundsmaskineriet. Eller er det pragmatisme, der forklarer det, fordi man har skabt gode resultater m.h.t. driften, produktiviteten og væksten. Gode arbejdspladser med højt motiverede medarbejdere skabes, når de er tilfredse? Den kloge landmand ved godt, at hvis han installerer musik i kostalden, bliver køerne mere glade med en forøgelse af mælkeproduktionen som følge.

Debatten ses igen i bogen ’Deltager-Danmark’. Der skrives en del om det fra tid til anden, og der er med forskellige vinklinger fra alle politiske partiers side enighed om, at medarbejderaktier i en eller anden form skal gennemføres. Men aldrig har vi i Danmark været længere væk fra at komme i gang med dette, end vi er nu, hvor skattelettelserne er fjernet. Der findes naturligvis andre måder at skattebegunstige på, men de afprøves ikke? Danmark er et af de lande i Europæisk sammenhæng, der har færrest eksempler og positive resultater at henvise til. Det må undre, når andre erhvervseventyr gennem tiderne ikke var blevet til uden statsstøtte. Socialdemokratiets politiske ordfører Magnus Heunicke afviser imidlertid forslag om at ændre rammebetingelserne for medarbejderejede virksomheder. En forsigtig opstart vil næppe koste mere end en brøkdel af de mange milliarder, der allerede er blevet spildt på latterlige aktiveringskurser, hvor egen ’pipfugl’ skal findes, og hieroglyffer skrives. Sikkert ivrigt assisteret af ’neutrale’ embedsmænd modsiger Heunicke sin egen formand. I 2002 var det alternative tanker, der prægede Helle Thorning i bogen ’Forsvar for fællesskabet’. Har hun mon fortsat det synspunkt, at der skal være Demokrati i arbejdslivet, at Ledelsesretten i hovedaftalen skal ny-fortolkes og et center til støtte for medarbejdereje dannes med offentlig støtte.

Gennem årene har amerikanske National Center for Employee Ownership rapporteret på forskning vedrørende medarbejderejede virksomheders præstationer. Den internationale forskning i USA, Europa og Australien fører til en klar konklusion: Kombinationen af medeje og deltagelse i ledelsen giver en konkurrencefordel. Medarbejderdeltagelse i beslutninger i virksomheder uden medeje fører kun til kortsigtede fordele. Forskning om bredt baserede aktiebaserede aflønningsordninger giver positive resultater. Studierne ved stikprøver, hvor jeg selv gennemførte to i New York og Washington delstaterne, viser, at hvis man sammenligner med traditionelle virksomheder, hvad de økonomiske resultater, de ansattes motivation, fravær og sygedage, beskæftigelsen, væksten og produktiviteten angår, så klarer medarbejderejede virksomheder sig bedre end virksomheder uden medeje. Vi savner tilsvarende studier i danske sammenhænge, hvor vi end ikke har en præcis virksomhedstælling at tage udgangspunkt i. Resultaterne i Europæiske sammenhænge er mere spredte, men i et studie bestilt af Europaparlamentet i 2003 gennemgås tilsvarende forskning internationalt, hvor det konkluderes, at der er produktivitetseffekter i EU regi, og at det også kan forventes, at efterspørgslen på arbejdskraft vil forøges med den nye virksomhedsform. Lande som England, Frankrig og Spanien fremhæves i denne sammenhæng. Stemningen i EU er positiv m.h.t. støtte og fremme af deltagelse i finansiering. I et manifest til EU parlamentsvalget i 2009 fra EU parlamentarikere, hed det, at udviklingen af deltagelse i ejerskab skal fremme en effektiv drift af de europæiske virksomheder. Idéen om en europæisk konstruktion bør ikke være en hindring for samarbejde mellem medlemsstaterne. Men helt eller delvist medarbejdereje folder sig først ud, når man har skabt de rette institutionelle rammer for disse virksomheder. Med de rette støttestrukturer kan det fungere autonomt på lang sigt. Det viser de indhentede erfaringer. Hermed peges der ikke på staten alene, men også på anden finansiering gennem pensionskasser, lønmodtagerkapital, private obligationsopkøb og EU. Måske skal der en del finansieringsprojekter til, måske er de i mindre grad nødvendige, hvis det i stedet erstattes af oplysningsvirksomhed, uddannelse gennem flere centre for anvendt forskning, uddannelse og formidling. Det væsentlige er at komme i gang, fordi medarbejderejede virksomheder under den økonomiske krise kan skabe og bevare jobs.