Læsning af ’2008 Economic outlook – our future to choose’ for Nunavut antyder en udviklingsopfattelse, der er anderledes end den, man ofte møder i Grønland. ’Economic outlook er forfattet af ’Nunavut Economic Forum’, som er en bred gruppe af 30 institutioner og medlemsorganisationer, der arbejder sammen om at gennemføre Nunavuts økonomiske udviklingsstrategi bl.a. ved hjælp af femårige investeringsplaner.

I Grønland er der meget ofte sat fokus på en traditionel udviklingsopfattelse, hvad der bl.a. kommer til udtryk i tidligere rapporter fra statsministerens rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi og de politisk-økonomiske beretninger fra det tidligere hjemmestyre. Et snævert fokus på en materiel indikator som bruttonationalprodukt pr. indbygger og økonomisk vækst bunder ofte i strategien om at skabe en selvbåret økonomi og på sigt en uafhængighed af den danske stats ensidige indkomstoverførsler. Derfor er det ensidige fokus forståeligt. FN har imidlertid siden 1990 udgivet årsrapporter for menneskelig udvikling med udgangspunkt i Amartya Sens udvidede behovsbegreb. Sen fik nobelprisen i økonomi 1998 for sin teori om menneskelige kapaciteter og frihed. Den materielle dimension er vigtig i denne forbindelse, men den er ikke det eneste vigtige. Det drejer lige så meget om at skabe de rette samfundsmæssige rammer for, at det enkelte menneske kan udfolde sine muligheder og sine evner frit. For Sen drejede det sig derfor om basale livsfornødenheder som føde, bolig, sundhed og et sikkert liv frit for vold og trusler. Yderligere drejer det sig om at skabe de sociale rammer for, at man kan leve et værdigt liv med et maksimalt selvværd og med positive relationer til sine medmennesker. Det fundamentale spørgsmål er livskvalitet, og som det bemærkes i ’economic outlook’ handler det ikke kun om BNP, jobs og indkomster. Den økonomiske strategi ’Sivummut’ handler lige så meget om, hvordan mineprojekter, bygge og anlægsprojekter, udvikling af fiskeriet og den offentlige administration vil påvirke den enkelte ’Nunavummiuts’ livskvalitet.

Det meste af den ’lønbaserde’ økonomiske vækst stammede i 2007 fra minedrift og efterforskning. Investeringerne i Nunavut voksede med hele 63 % dels på grund af mineaktiviteterne, dels på grund af andre anlægsinvesteringer nødvendige for minedrift. ’Meadowbank’ guldprojektet udgjorde den største andel af denne indsprøjtning af kapital, hvilket inkluderede anlæggelsen af en 110 km vej til minen. ’Baffinland Iron Mines Corporation property’ investerede også betragteligt i både 2007 og 2008 – omend Nunavut fortsat har et betydeligt islæt af offentligt initiativ betød udviklingen, at den private sektors reale investeringer steg med 60 % i 2007. I Eqaluit blev der investeret en del i privat boligbyggeri. Prospekterne for Nunavut i 2008 og 2009 er imidlertid påvirket af den internationale økonomiske krise, og det forventes – især fordi de offentlige aktiviteter drosles ned i 2009 – at den økonomiske vækst vil nærme sig nul i år. Tidligere i 1993 og 2005 lå væksten tilsvarende i nærheden af nul, mens væksten i 2004 og 2006 lå på 4 % og 3.4 % - 2007 blev et rekordår med en vækst på hele 13 %. Arbejdsløsheden i samme periode 2004 – 07 var faldende fra 13 % til 8.9 %, mens de tilsvarende højere tal for arbejdsløse blandt Inuit viste et fald fra 18,4 % til 12,3 %. De senere år har vist en stigning i indkomstoverførslerne fra den føderale stat til provinser og territorier – herunder Nunavut. Finansåret 2008 – 09 viste, at over 90 % af det offentlige budget finansieres af den føderale regering i Ottawa. Overførslerne pr. Nunavut borger er således det seneste finansår på 31.379 Canadiske $.

Den menneskelige udvikling måles ofte ved et indeks udviklet af FN – det såkaldte ’human development indeks’. Det må imidlertid i denne forbindelse konstateres, at der er meget langt fra målsætninger til opfyldelsen af samme i Nunavut. Indekset er sammensat af forventet levetid fra fødslen, læse og regnefærdigheder, gennemførte uddannelser og BNP pr. indbygger. Det kan her konstateres at Nunavut ligger lavere end lande som Ægypten, Sri Lanka og Costa Rica. Spørgsmålet er imidlertid om der henvises til læsefærdigheder på modersmålet ’Inuktitut’ eller færdigheder på engelsk?

Langsigtet økonomisk planlægning betragtes derfor som ekstremt vigtig under de betingelser Nunavut sættes overfor på både det menneskelige og det økonomiske plan. Den kommende femårsplan 2008-09 til 2012-13 indeholder ambitiøse planer på uddannelsesområdet, sundhed, lokalsamfundsområdet og infrastruktur. Planerne kan imidlertid komme under pres på grund af højere priser på energi. Planens succes afhænger således af yderligere støtte gennem føderale programmer.