Jeg må indrømme, at jeg var ved at få søndagskrydderen galt i halsen, da jeg i ’Nordjyske’ så lektor Jeppe Richs fra Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby citeret for at mene, det er ukorrekt, at offentlige investeringer i infrastruktur giver en øget værditilvækst og beskæftigelse. Ingeniøren hævder, at det ikke er et argument, der har rod i forskning. Man må da håbe, at han er fejlciteret, eller hvis han har sagt dette, så har han ikke har sagt det alligevel. I alt fald kan politikere og erhvervsfolk i Nordjylland sove roligt; for selvfølgelig er der en positiv effekt på værditilvækst og beskæftigelse. Det vil samfundsøkonomer betragte som almengyldigt, fordi en indkomstkrone på en tredje Limfjordforbindelse vil skabe en direkte beskæftigelsesvirkning i forbindelse med anlægs- og driftsinvesteringer og en indirekte, når indkomst skaber efterspørgsel og øget beskæftigelse i andre brancher! Så det er her man skal spørge, fremfor ’wanna bee’ forskere fra ingeniørvidenskaberne, der ikke har en fagøkonomisk uddannelse. Man ikke skal fokusere på offentlige investeringer, fordi der angiveligt skulle være tale om meget usikre og komplicerede sammenhænge, siger denne ”intellektuelle” kraftkarl. Det kan ikke passe, han glemmer multiplikatoreffekterne – f.eks. skal Jord og betonarbejderen både til slagter og købmand, vedligeholde sin bil, reparere sit hus og efterspørge andre varer og tjenester, der så igen efterspørger hos endnu andre brancher. Analysen af Fehmern-Bælt forbindelsen i 2008 og andre bro- og tunnelprojekter viser dette. Afhængigt af hvilken løsning, bro eller tunnel, man vælger, og hvor meget der ’outsources’, til arbejdskraft udenfor regionen kan man både foretage beregninger på den direkte og indirekte beskæftigelseseffekt opgjort i mandeår pr. investeret million. At der skal ’sjusses’ ind imellem p.g.a. usikre data er ikke alene noget, der gælder den slags beregninger. Dette gælder uanset hvilken beregningsmodel, man vælger. Man ’får snavs under neglene’ og alternativet, at være foruden beregninger er ikke tilrådeligt.

Richs siger til ’Nordjyske’, at man skal holde sig til de umiddelbare og håndfaste effekter i form af kortere transporttid og en aflastning af vejnettet. Umiddelbare effekter af denne slags, samt mindre støj og miljøbelastninger og lignende kan man sagtens sætte tal på, siger han. Hans specialer ligger indenfor den mikro-økonomiske teori, samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger baserede på mikro-forudsætninger og modeller der som udgangspunkt har nogle urealistiske forudsætninger om vores økonomiske adfærd. Hvis noget er usikkert i denne sammenhæng er det lige præcis den slags, der hviler på gætterier, og derfor strengt taget er uvidenskabelige. Modeller baseret på det frie marked og fuldkommen konkurrence gør den virkelige verden til et specielt tilfælde. De er baseret på ideen om, at den offentlige sektor, kan gøres til en markedsplads. Når alle markeder er i ligevægt m.h.t. udbud og efterspørgsel ved en ligevægtspris, er der en generel ligevægt, hvor de rationelle økonomiske beslutningstagere ikke har nogen gevinst m.h.t. personlig nytte, hvis markedet fordeler på en anden måde. Det er lidt af en tilsnigelse, at sætte lange tidshorisonter på m.h.t. en limfjordforbindelse levetid måske en 30 – 40 år ved en bestemt fast rente. Men hvem kan gætte hvor meget kortere transporttid er værd om bare et par år? Det samme hvor markedet svigter p.g.a. miljøeffekter og lavere driftsomkostninger på det eksisterende vejnet. Det man f.eks. gør i forbindelse med kortere transporttid er, at bruge en skyggepris, altså et gæt på, hvor meget tidsbesparelsen er værd, hvor man anvender den gennemsnitlige timeløn. Man skal her huske, at det ikke er alle, der vinder på dette, nogle taber også på det (længere transporttid). Og hvad med prisen på forurening og på det herlighedstab, der ligger gemt i at lade en bro gå over Egholm? Richs synes at være ligeglad med, at de der skal beslutte, netop ønsker at øge beskæftigelsen. Så skal man da ikke som forsker komme og fortælle politikerne, at det skal de bare ikke kere sig om. Det Richs er citeret for – undskyld jeg skriver det – er en gang ’Goddag mand økseskaft’ og mere usikkert og kompliceret end analysen af beskæftigelse. Vi er en del økonomer, er jeg sikker på, der med glæde vil give et bud på beskæftigelsesvirkningen af en tredje Limfjordsforbindelse?