Så længe at man ikke foretager en uafhængig undersøgelse af hvad der egentligt skete i Bucha har nyhederne ingen troværdighed. Vestlige kilder er lige så lidt som russiske kilder troværdige. Og det nytter i alt fald ikke noget at censurere modparten som man gør i de vestlige autoritære samfund der rider på en massepsykotisk paranoid fascistoid bølge

Scott Ritter er tidligere efterretningsofficer i United States Marine Corps. Hans tjeneste  var under FNs våbenkontroltraktater, og han deltog under general Norman Schwarzkopf i Den Persiske Golf under Operation Desert Storm og  i Irak, hvor han førte tilsyn med de påståede masseødelæggelsesvåben (WMD) som FN's våbeninspektør fra 1991 til 1998. Han blev senere en kritiker af USA's udenrigspolitik i Mellemøsten.

Ritter trådte tilbage fra FN's særlige kommission (UNSCOM) den 26. august 1998. Ritter hævdede, at Kommissionen blev undermineret af CIAs infiltration ligesom den manglede støtte fra Washington og FN's Sikkerhedsråd. I 2000 udtalte Ritter, at Irak ikke havde nogen væsentlig WMD-kapacitet. New York Times rapporterede, at Ritter var "den højeste og mest troværdige skeptiker over for Bush-administrationens påstand om, at Hussein skjulte masseødelæggelsesvåben." Ritter har publiceret flere bøger, artikler i medierne og film samt han har forelæst på universiteter. Han har desværre som andre systemkritikere i Vesten været udsat for myndighedernes forfølgelse.

Det var endnu en dag på min twitter-konto (@RealScottRitter). Jeg havde et telefonopkald til redaktøren af en publikation på mit skema; vi havde planlagt at vi ville diskutere emner til en ugentlig klumme, som jeg er ansvarlig for. Jeg havde også en deadline på en anden artikel, jeg skrev til en anden kilde, der offentliggør mit arbejde. Yderligere forberedte jeg mig på en pitch til en tredje platform for endnu en artikel. Sådan er en freelance skribents lod – det handler bogstaveligt talt enten at publicere eller dø.

En del af min rutine er at se nyhederne og holde mig opdateret mht. De seneste nyheder. Normalt indebærer dette at jeg sidder i en overfyldt lænestol mens jeg surfer rundt på nyhedskanaler ved hjælp af min fjernbetjening på samme tid med at jeg holder øje med de forskellige nyhedsfeeds og sociale medieapplikationer på min smartphone. Her til morgen overvågede jeg breaking news fra den ukrainske by Bucha nord for Kiev, hvor man har fundet ligene af civile spredt ud over en større hovedvej.

Den ukrainske regering bebrejdede de russiske tropper, mens den russiske ledelse på sin side bebrejdede Ukraine. Som sædvanlig var det umuligt at komme til bunds i et problem som dette siddende tusinder af kilometer væk fra gerningsstedet.

På tv-skærmen foran mig optrådte USA's præsident live, hvor han talte om Bucha-drabene. »I husker måske, at jeg blev kritiseret for at kalde Putin for en krigsforbryder,« fortalte Biden de forsamlede journalister. "Sandheden i denne sag," fortsatte han, "hvor du ser, hvad der skete i Bucha berettiger at man kalder ham en krigsforbryder." Biden fortsatte med at erklære, at hans administration var ved at indsamle beviser til en mulig retssag om krigsforbrydelser. ”Vi er nødt til at samle alle detaljerne, så det her kan blive en egentlig retssag. "Denne fyr er brutal, og det, der sker i Bucha, er skandaløst; og alle har set det."

Jeg havde netop afsluttet en artikel til Russia Today (RT) om Bucha-hændelsen og havde samlet, hvad jeg troede var de tilgængelige data om, hvad der var sket på jorden der. Ikke desto mindre fandt jeg Bidens ord overraskende.

De tilgængelige data, der er sluppet ud omkring Bucha, var og er i sidste ende ikke entydige. Om noget antyder dataene stærkt at der er tale om ukrainsk skyld, ikke russisk skyld i det skete. Den sikkerhed, som præsident Biden gav udtryk for, fik mig til at tro, at han var bekendt med klassificerede oplysninger, der ellers ikke var tilgængelige for offentligheden.

Min nysgerrighed blev pirret lige så meget, som mit ego blev udfordret – RT havde udgivet min artikel, og nu så det ud til, at jeg var i den ubehagelige situation at jeg skulle trække mine konklusioner tilbage og korrigere mine konklusioner. Den slags er imidlertid prisen for troværdighed - hvis Jeg tog fejl, må jeg sige det og få rettet mine fejl inden jeg fortsætter.

Kort efter at Bidens tale fortalte min mobiltelefon mig imidlertid advarende advarede om en artikel fra Reuter med en overskrift, der sagde: "Pentagon kan ikke uafhængigt bekræfte grusomheder i Ukraines Bucha. Artiklen citerede en anonym forsvarskilde på senior niveau der sagde, at "Pentagon ikke uafhængigt og egenhændigt kan bekræfte dette, lige så lidt som vi kan tilbagevise disse påstande."

Jeg slukkede for fjernsynet og fortsatte med at bruge de næste ca. 40 minutter på at undersøge de tilgængelige oplysninger om Bucha-hændelsen. En af de førende nyhedshistorier var en New York Times-rapport baseret på kommercielt tilgængelige billeder, som forfatterne af artiklen, Malachy Browne, David Botti og Haley Willis, hævdede blev taget den 19. marts 2022.  Dette antydede tilsyneladende at russiske påstande var en løgn; Ifølge russiske kilder  var der da russiske tropper trak sig ud af Bucha den 30. marts, ingen lig til stede.

 Da jeg undersøgte videoen og stillbillederne af Bucha-ligene, blev jeg slået af det faktum, at de ikke syntes at være blevet efterladt på gaden så de kunne forrådne i to uger (ligene blev "opdaget" af det ukrainske nationale politi den 2. april.) Sagt rent ud begynder kroppe at oppustes omkring 3-5 dage efter døden, ofte fordoblet i størrelse. De vil forblive på denne måde i op til ti dage, før de brister og spilder en vandpyt af forkølet væske i jorden omkring liget. Alt, hvad jeg kunne gøre, var at stirre på satellitbilledet og ligene og spekulere på, om de ansete journalister fra The New York Times forventede, at deres publikum for et øjeblik ville suspendere deres tro og acceptere, at biologiens love, der styrer nedbrydningen af menneskelige rester, blev suspenderet i Bucha. De tilgængelige beviser, der kunne uddrages fra billederne fra Bucha, viste lig, der tilsyneladende syntes at være blevet dræbt inden for 24-36 timer efter deres opdagelse - hvilket betyder, at de blev dræbt, efter at russerne trak sig tilbage fra Bucha. Det nøjagtige dødstidspunkt kan dog først bestemmes efter en grundig retsmedicinsk lægeundersøgelse.

Mange af ligene havde hvide stofstrimler bundet til deres overarm, hvilket er en visuel markering af enten loyalitet over for Rusland, eller at personerne ikke udgjorde en trussel mod russerne. De kroppe, der manglede denne hvide klud, havde ofte deres hænder bundet bag ryggen med hvidt stof, der lignede det, der markerede armene på de andre kroppe.

Tæt på mange af ligene var der en grøn papkasse prydet med en hvid stjerne. Papkasserne indeholdt russiske militære tørre rationer, distribueret til civilbefolkningen i Bucha af russiske tropper som en del af deres humanitære operationer.

Kort sagt tydede beviserne på, at ligene var af civile, der var venlige over for eller sympatiske med Rusland. Det ville kræve et spring i troen at konkludere, at russiske tropper skød disse uheldige sjæle ned med koldt blod, som påstået af den ukrainske regering.

Ofre i Bucha. (Ukraines ministerium for digital udvikling Mikhail Fedorov/Wikimedia Commons)

Den 2. april dukkede en artikel op på en officiel ukrainsk regerings hjemmeside med titlen "Special forces regiment 'SAFARI' begyndte at rydde Bucha for russiske sabotører og medskyldige." Artiklen bemærker endvidere: "Væbnede ukrainske specialstyrker begyndte at udrense de befriede i byen Bucha i Kiev-regionen for sabotører og medskyldige i russiske tropper." Ifølge artiklen bestod Safari regimentet af personale fra forskellige særlige politienheder, herunder Rapid Operational Response Unit og Tactical Operational Response Police.

Der var andre oplysninger - en video, hvor en ukrainsk embedsmand advarer borgerne i Bucha om, at der den 1. april ville blive gennemført en "udrensningsoperation" i Bucha, og at borgerne skulle forblive indendørs og ikke gå i panik. En anden video, også fra 1. april, foregav at vise medlemmer af Safari Regimentet skyde civile, der ikke var iført de blå kendetegnende armbånd, der betyder loyalitet over for den ukrainske sag.